BEDRE TRIVSEL og VELVÆRE FOR PÅRØRENDE

BEDRE PSYKIATR, Roskilde/ Lejre tilbyder et forløb i Roskilde, som har til formål at give øget trivsel til pårørende til psykiske sårbare.

Mange TAK for støtte til   VELLIV FORENINGEN

Kurset Indeholder: 1 times individuel samtale, 8 gruppemøder med max 10 deltagere og 3 timers opfølgende individuelle telefonsamtaler med ca. 2 måneders mellemrum. 

Hele forløbet faciliteres af Anette Dahl Høm, som har arbejdet for Bedre Psykiatri i 17 år. Anette har læst psykologi på RUC og er certificeret Coach og Psykoterapeut.

Forløbet forventes at starte medio august med den individuelle samtale. Her har du mulighed for at få sat ord på:

Formålet med forløbet  BEDRE TRIVSEL OG VELVÆRE:

  1. du får sat ord på, hvordan du har det som pårørende
  2. være sammen med andre ”ligestillede”, som forstår dig, 
  3. du får værktøjer til at håndtere din rolle, som pårørende
  4. du får øget accept af din situation
  5. du får øget fokus på dine handlemuligheder
  6. du får mere ro og glæde i dit liv
 
Du kan således forvente at få ”lettet dit hjerte” i et trygt forløb og få værktøjer til fremadrettet at kunne håndtere de følelser og problemer, som opstår, når man er pårørende til en psykisk sårbar forælder, søskende, ægtefælle eller barn.

Ved gruppestart udleveres en mappe med emner og værktøjer til hvert møde, som der vil blive taget udgangspunkt i.

Gruppen vælger selv hvilke emner, I finder mest relevante. Det kan for eksempel være ”kommunikation med den sårbare og øvrige involverede parter” eller ”tanker/ tankemylder om den sårbare og hele ens livssituation”.

Selve gruppeforløbet starter tirsdag d 26. august 2025 kl. 19:00-21:30. De øvrige datoer er ligeledes tirsdage 9.9, 23.9, 7.10, 21.10, 4.11,18.11, 2.12.  Sted: Frivilligcenter Roskilde, Jernbanegade 21A, 4000 Roskilde

Når tiden nærmer sig vil Anette kontakte dig og give dig yderligere information og aftale tid for den indledende samtale. Du er også velkommen til at kontakte Anette (mail Anette@sydkystenpsykoterapi.dk eller mobil 40 53 20 52) for yderligere information.

Der er en egenbetaling på 300 kr. for ikke medlemmer og 100 kr. for medlemmer af Bedre Psykiatri i alt for hele kurset. Hvis forløbet aflyses pga. for få tilmeldte refunderes hele beløbet. Desuden skal deltagerne udfylde et kort anonymiseret spørgeskema ved kurset start og et evalueringsskema ved kursets afslutning til brug for læring og dokumentation.